Links
 

Vandstandsmåling og vandstandsalarm

Vandstandsmåleren i Marselisborg havn, er koblet sammen med et system der sender sms-alarmeringer ud, hvis vandstanden bliver for høj eller lav i havnen.

Tilmelding af vandstandsalarm pr. sms
På siden
Tilmeld SMS-service kan du tilmelde dig online.
Alternativt kan du skrive en SMS med teksten VAND TILMELD MARS til nr. 1220.

Framelding
På siden
Frameld SMS-service kan du framelde dig online.
Alternativt kan du skrive en SMS med teksten VAND FRAMELD til nr. 1220.

SMS med aktuel vandstand
Du kan altid bede om at få den aktuelle vandstand tilsendt pr. SMS.
Skriv en SMS med teksten VAND MARS  til nr. 1220.

Grænser - hvornår kommer der en alarm-sms?
Som tilmeldt vil du få én besked hvis vandstanden passerer +75cm fra normalen, og igen én besked hvis den passerer +120cm. Du vil også modtage en besked hvis vandstanden er under -50cm fra normalen. Det vil typisk være højst 1-2 sms'er på en måned.

Priser
Prisen pr. modtaget SMS fra systemet er 1kr + alm. smstakst. Beløbet bliver trukket fra din mobilregning/konto. Den eneste grund til at det ikke er gratis, er for at forhindre misbrug/overforbrug = udgift for havnen. Det koster 1kr at tilmelde sig her fra siden. Framelding herfra er gratis.

Fortrydelsesret & information
Ved bestilling af tjenesten giver du samtykke til at levering påbegyndes straks, hvorfor du ikke har nogen fortrydelsesret. Tjenesten leveres i samarbejde med
Vandstand.dk, Grønnegade 61, 8000 Århus C, +45 46903229.