Pladshavermøde i Fonden Marselisborg Lystbådehavn

Den 21. marts 2024

 

Til stede: Carsten Mikkelsen (CM), Søren Hald (SH), Thomas Storgaard (TS), Mie Dohn (MD), Lisbet Bladbjerg (LB), Povl Nielsen (PN) og Søren Kronborg Pedersen
Ledelse: Thomas D. Fog (TDF)
Kritiske revisorer: Bjarne Vium (BV) og Henrik Jensen (HJ)
Dirigent: Lars Gregersen (LG)

Fremmødte: 150

Dagsorden

1. Velkomst
2. Valg af dirigent
3. Bestyrelsens beretning om fondens virke
4. Orientering om økonomi, budget og takster
5. Havnechefen orienterer
6. Indkomne forslag/spørgsmål
7. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen og af kritisk revisor
8. Eventuelt

 

1. Velkomst

CM bød velkommen til pladshavermødet.

 

2. Valg af dirigent

LG valgtes som dirigent, og han konstaterede, at pladshavermødet var lovligt indvarslet og beslutningsdygtigt.

 

3. Bestyrelsens beretning om fondens virke

CM fremlagde bestyrelsens beretning: Årets beretning må naturligvis tage udgangspunkt i det projekt, som vi lige nu er ved at færdiggøre – renoveringen af bro 4 og 5.

Siden vi fik færdiggjort Den Blå Promenade, har det været bestyrelsens ønske, at vi kunne fortsætte rundt om øen – særligt stykket foran restauranterne Seafood og NorR har været et af de mest trafikerede områder, hvor næsten alle de mange mennesker, som besøger havnen, passerer forbi.

Den ønskede renovering fordrede, at også restauratørerne og bygningsejerne ville acceptere først og fremmest en omlægning af udeserveringsarealerne. Deres accept kom i forsommeren, og derfra kunne vi så sætte fart i planerne, få udarbejdet tegninger og indhentet tilbud.

I september indgik vi kontrakt med entreprenørfirmaet Munck, som allerede i november gik i gang, og derfra har de bare været effektive med det resultat, at vi helt som aftalt nu er færdige med bro 4 og snart også med bro 5.

Økonomisk er det et projekt til 5,5 mkr. hvoraf alene de 3,7 mkr. ligger hos Munck. Vi har fulgt budgettet 100%, og vi betaler i øvrigt det hele kontant.

  

Regnskabet 2023

Netop den økonomiske side af projektet fører mig over til regnskabet for 2023:

at    vi har realiseret en omsætning på 13 mkr.

at    vi realiserer et overskud på 0,5 mkr.

at    vi ved årsskiftet havde en likvid beholdning på 6,4 mkr.

at    fonden fremdeles er gældfri, og at vi har en egenkapital på 7,9 mkr.

Fonden er helt gældfri. Den i regnskabet indeholdte gæld til leverandører på 2,3 mkr. vedr. væsentligst det førnævnte projekt.

Resultatet på 0,5 mkr. er efter, at vi har udgiftsført 1,5 mkr. vedr. projektet.

Budgettet for 2024 viser et overskud på 1,6 mkr., men det er før udgiftsførelse af de sidste 4 mkr. fra projektet. Om vi får lov at udgiftsføre det hele direkte over driften, således som vi gerne vil, kommer vi nok til at drøfte med vores revisorer.

Og som tidligere nævnt har vi skiftet revisor i årets løb. Vi var for det første ikke helt tilfredse med kvaliteten sidste år, og da vores kontaktpersoner hos vores gamle revisor så forsvandt, og firmaet i øvrigt blev overtaget af et københavnsk revisionsfirma, var tiden kommet til at vi skiftede.

Valget faldt på KPMG, som vi dels har et positivt kendskab til fra andre relationer, og som dels er et af de store revisionshuse med alt, hvad der følger med af kvalitet og specialister. Thomas vil selv komme ind på det, men jeg vil dog nævne, at vores bogholderi er blevet endevendt, som vi ikke har prøvet før – resultat vil KPMG selv præsenterer lidt senere.

Skulle vi komme ud med et underskud i 2024, er det helt i overensstemmelse med, at vi gerne vil have reduceret egenkapitalen – det er fremdeles vores opfattelse, at en egenkapital i niveau 4-5 mkr. er tilstrækkelig i forhold til fondens aktiviteter.

Renoveringen af bro 4 giver os også mulighed for at opdatere prisen på etablering af nye bådpladser. De 2 nye flydebroer på bro 4 er lavet på samme måde, som vi forventer, at vi skal anvende i forbindelse med en udvidelse af havnen.

Derfor er det også særligt interessant, hvad det helt præcist koster, for som I måske husker, så valgte vi for nogle år siden at proklamere, at den maksimale modulpris i 2030 vil blive reduceret til 2.500 kr. Det var ikke et tilfældigt tal, men var udtryk for netop den pris, som vi på daværende tidspunkt kalkulerede, at det ville koste at etablere en bådplads.

Med den viden, vi nu får fra bro 4, kan vi revurdere dette tal, og der er meget, som tyder på, at det med baggrund i inflation og prisstigninger nu er betydeligt dyrere at etablere en bådplads.

Vi er ikke færdige med at efterkalkulere, men det er et tal, som vi vil følge også i de kommende år, idet det fremdeles er bestyrelsens holdning, at modulprisen i 2030 skal modsvare det, som det koster at etablere en ny bådplads i forbindelse med udvidelsen – så måske kommer vi i en situation, hvor vi slet ikke behøver at nedskrive den aktuelle modulpris, og det vil sikkert glæde mange.

 

Helårsbeboelse

På den økonomiske side er vi også senest blevet udfordret på et område, som faktisk bidrager med betydelig årlig indtjening – det bringer mig over til næste emne, nemlig helårsbeboelse.

Som det vil være de fleste af jer bekendt, så modtog de 108, som i Aarhus Kommune bor helårligt på deres båd, i januar måned et brev fra kommunens tekniske forvaltning med meddelelse om, at de dels skulle have byggetilladelse for at kunne bebo en båd helårligt, og dels at det i øvrigt ikke vil være muligt at få en sådan byggetilladelse til en båd. Derfor fik de en frist på 2 år til at finde en anden bolig. Et par dage efter fik havnene også besked.

I MH har vi i mange år tilladt, at op til 25 både bruges som helårsbeboelse. Det gør vi af mange årsager: Det skaber liv hele året, det skaber sikkerhed, at der altid er nogen på havnen, det skaber miljø og er efterspurgt af mange, som gerne vil afprøve netop denne livsstil.

Vi har modsat også stillet strenge krav for, at man kan få lov til at bo på sin båd hele året: Der skal om vinteren plomberes, således at der ikke er risiko for, at man udleder sort spildevand i havnen, det er forbudt at installere brændeovne med deraf følgende røg fra skorstene, og så skal man i øvrigt betale en højere pris end almindelige pladshavere, idet vores fællesfaciliteter står til rådighed hele året, og vi mener helt principielt også, at det ikke skal være billigere at bo på sin båd i de dejlige omgivelser på vores havn, end det vil være at bo i en lejlighed på Frederiksbjerg.

Samlet er vi således rigtig glade for vores helårsbeboere. Det har fungeret helt uden problemer i vores havn, men ikke desto mindre modtog vores helårsbeboere det førnævnte brev.

Da kommunens baggrund for at iværksætte dette tiltag, nemlig at helårs beboelse på en båd skulle udløse samme bygningstekniske krav som for helårsbeboelse i et hus på landjorden, lød fuldstændig absurd, koblede vi straks vores advokat på – det er advokatfirmaet Horten – og der blev som det første bl.a. søgt om aktindsigt.

Parallelt hermed tog Hans Schneider – som vi jo kender fra Johanne Louise, da den lå i MH, men som nu bor på en stor motorbåd inde i Aarhus – initiativ til at stifte en forening af de 108, som havde modtaget dette brev. Sammen har vi herefter kørt parløb og har den 13. marts via Horten fremsendt et 16 sider langt høringssvar til kommunen.

Et usædvanligt langt høringssvar med et usædvanligt indhold i forhold til, at det er en kommune, som er modtager – men det er også en helt usædvanlig sag.

Der hvor kommunen for alvor træder ved siden af er, at man slet ikke gør sig tanker om, at der gælder anden form for regulering i forhold til lystfartøjer:

Søfartsstyrelsen er myndighed i forhold til fritidssejlads, herunder også i forhold til kravet om, at alle lystfartøjer skal være CE-godkendte og som sådan leve op til gældende standarder – CE-mærkningen er et fælles europæisk garantistempel og beskriver, hvordan kravene til miljø, brand, sundhed og sikkerhed overholdes på lystfartøjer.

CE-mærkningen har været gældende siden 1998, og det seneste EU-direktiv er fra 2013 som implementeret i dansk lov ved bkg. om fritidsbåde fra 2015. I reglerne er beskrevet de krav, som skal opfyldes for at et lystfartøj må benyttes, og som sådan er CE-reglerne en pendant til det bygningsreglement, vi kender vedr. bebyggelse på landjorden.

Det følger af CE-reglerne, at en CE-godkendt båd må benyttes til beboelse.

Disse regler havde kommunen ikke været opmærksom på.

Kommunen havde heller ikke været opmærksom på de regler, der gælder for administration af lystbådehavne. Det henhører under Trafikstyrelsen, som udsteder det standard havnereglement, vi alle kender, og som tillige godkender det individuelle tillæg til standardreglementet, som den enkelte havn måtte ønske. I den forbindelse udtaler Trafikstyrelsen i øvrigt på sin hjemmeside, at regler om beboelse ikke bør indgå i selve havnereglementet, men fremgå af andre dokumenter.

Den tredje myndighed, som er relevant, er Kystinspektoratet, som hører under Miljøstyrelsen – de er myndighed for farvandene og kysten.

Det er således disse 3 myndigheder – Søfartsstyrelsen, Trafikstyrelsen og Kystinspektoratet – som er de relevante myndigheder i forhold til lystfartøjer og lystbådehavne.

MEN det var kommunens teknik og miljøafdeling, som afsendte brevet til helårsbeboerne – den afdeling arbejder med byggeri og planlægning på landjorden.

Undervejs havde man søgt dækning via Byggestyrelsen, hvis svar man tolkede således, at der kunne kræves byggetilladelse, såfremt man vil bo helårligt på en båd. Rådmanden stod endog frem på TV og tillagde det afgørende vægt, at det var en instruks fra Byggestyrelsen.

Byggestyrelsen har efterfølgende berigtiget, at sådan skulle deres svar ikke forstås – det er udelukkende op til kommunens tolkning af reglerne.

Med andre ord er det vores egen kommune, som går til angreb på dem, som har valgt at bo helårligt på deres båd.

Vores aktindsigt har tydeligt vist, at det er forholdene inde i Aarhus Lystbådehavn, som begrunder situationen. Den drives af kommunen selv, og det er således kommunale embedsfolk, som er havnemyndighed – en rolle de har meget svært ved at udøve.

De har ikke udnyttet de beføjelser, de har som havnemyndighed, til fx at etablere regler for helårsbeboelse tilsvarende dem, som vi har – få klager for mange år siden og en tiltagende lyst til at bo på en båd har så fået afmagten hos de kommunale embedsfolk til at stige, og man har søgt hjælp i Teknik og Miljø.

Man har været frustreret over, at så mange gerne vil afprøve at bo på en båd, og især at det er så billigt – det sidstnævnte fordi man ikke i kommunen har forholdt sig til, om ikke helårsbeboere skulle betale mere end de øvrige bådejere – ganske som det er tilfældet hos os.

Alt dette har så ført til, at juristerne i Teknik og Miljø har forfulgt tanken om at kræve byggetilladelse og straks også tilkendegive, at det vil man ikke kunne få, hvorfor man må fraflytte sin bolig.

Denne konklusion er i øvrigt også helt forkert, idet der i tilknytning til bygningsreglementet er beskrevet en lang række dispensationsmuligheder i forhold til fx husbåde, som må formodes også at skulle finde anvendelse på lystfartøjer, hvis det kommer dertil, således at det måske ikke er så umuligt at give byggetilladelse til et lystfartøj. Men man vil dog næppe nogensinde kunne stille strengere krav end dem, som fremgår af CE-reglerne.

En helt igennem usædvanlig sag – en teknisk forvaltning der er trådt helt ved siden af, et høringssvar som i sin længde og sit indhold er ganske usædvanlig i forhold til en kommune, men forhåbentlig får vi hele denne ulykkelig sag lukket med, at kommunen tilbagekalder deres skrivelse, og vi dermed kan fortsætte med helårsbeboelse som tidligere.

Sker det ikke, vurderer vi situation for videre tiltag.

Teknik og Miljø er ikke den eneste myndighed, som holder os beskæftiget:

 

SKAT

I årets løb har vi brugt en del ressourcer på SKAT, som ikke ville anerkende vores opgørelse i forhold til elafgiftsrefusion. Med god hjælp fra en af KPMG’s specialister fik vi imidlertid det problem løst. Reglerne for refusion af elafgift er temmelig komplicerede, og SKAT gør ikke noget for at gøre det lettere.

For nuværende har vi landet en model, hvor vi ikke får afgiftsrefusion for den el, vi pladshavere selv køber, mens der er refusion for den el, som vores gæster køber. Den forskel kan man jo så filosofere lidt over.

Om der kommer ændringer i fremtiden, ved vi ikke – vi går lidt forsigtigt frem, for vi vil ikke lægge os yderligere ud med SKAT. Det, vi ikke får refunderet, er ca. 70 tkr, mens vi modsat trods alt får refunderet mere end 300 tkr.

 

Miljø

Thomas har i det daglig fornøjelsen af miljømyndigheder i forhold til affaldssortering, som for havnen er et lige så stort eller måske endda større issue, end det I kender fra privaten. Thomas kommer selv senere ind omkring dette, jeg vil blot konstatere, at vi får ros for at have styr på også den del.

 

Erhvervsstyrelsen

En sidste myndighed, som har trukket og stadig trækker ressourcer, er Erhvervsstyrelsen.

Vi er en selvejende fond – en erhvervsdrivende fond – og dermed er vi underlagt reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde.

Det følger af loven, at Erhvervsstyrelsen har til opgave at føre tilsyn og kontrol med, at de erhvervsdrivende fonde administreres forsvarligt i overensstemmelse med fondens formål og erhvervsfondsloven, og at ledelsen varetager fondens interesser.

Det følger imidlertid også af praksis, at en fond ikke skal underkastes dobbelt tilsyn, og det har haft betydning for os, idet vi de facto har været underkastet tilsyn af kommunen. I og med at vi nu igennem ganske mange år har haft en tæt dialog omkring havnens udvidelse, er det ikke som sådan et tilsyn, vi har mærket noget til – kommunen har igennem vores løbende drøftelser haft fuldt indblik i, hvorledes vi driver havnen, vores økonomi osv.

Imidlertid vil vi i forbindelse med havnens udvidelse og den fremadrettede drift skulle indgå aftaler med kommunen, som betyder, at de ikke kan være tilsyn – det er vi som sådan enige om, og det betyder, at vi skal være under tilsyn af Erhvervsstyrelsen. I praksis behøver det ikke betyde det helt store, men der vil dog komme situationer, hvor der skal træffes større beslutninger, som vi skal have godkendt i Erhvervsstyrelsen, og det kan naturligvis gøre tingene lidt mere besværlige.

Som en udløber af spørgsmålet om tilsyn har Erhvervsstyrelsen nærlæst vores vedtægter og er nået frem til, at der i for mange af bestemmelserne kræves godkendelse af kommunen. En fond skal arbejde selvstændigt og må ikke kontrolleres af udenforstående.

I virkeligheden har vi aldrig i nyere tid indhentet godkendelse fra kommunen til de projekter mm, som vi har igangsat, hvilket vil sige, at kommunen ikke som sådan har haft indflydelse på vores drift af havnen.

Men som sagt skal der ske en tilretning af vedtægterne, hvilket vi arbejder på lige nu, og mon ikke vi er færdige i løbet af en 3 måneder. I den forbindelse kommer der en helt ny bestemmelse om kommunikation, således at vi legaliserer, at al kommunikation fremover sker digitalt.

 

Udvidelse

Nu sagde jeg, at Erhvervsstyrelsen var den sidste myndighed, som har trukket ressourcer. Det er dog ikke helt rigtigt, for der er også en anden afdeling af kommunen, som vi bruger endog rigtig meget tid på – Borgmesterens afdeling er omdrejningspunkt for hele spørgsmålet om udvidelse af vores havn.

Det er jo en proces, som også bliver fuldt løbende af pressen, og som I senest har kunnet læse, så er hele projektet, som tidsmæssigt styres af Aarhus Vands udvidelse, nu yderligere forsinket pga. problemer med nogle miljøgodkendelser til den fremtidige udledning i bugten.

Selvom projektet forsinkes den ene gang efter den anden, så arbejdes der på højtryk med miljøundersøgelser og lokalplaner – og det er omfattende materiale, som produceres – hele miljøvurderingen er på flere tusinde sider og således langt mere omfattende, end den som blev udarbejdet til Aarhus Havns udvidelse

På byrådsmødet dem 6/3 blev det besluttet:

dels, at forvaltningen får hjemmel til at opsige overenskomsten om drift af havnen med fonden – den kan opsiges til ophør 31/12 2030,

dels at der bevilges 5 mkr. til fortsat projektering af hovedforslaget og

dels, at der afsættes 155 mkr. på kommunens anlægsreserve til etablering af udvidelsen jf. hovedforslaget.

Med andre ord så er det hovedforslaget, som der satses på – men der er stadig et alternativt forslag, som i relation til vores udvidelse ikke er realistisk, bl.a. fordi det er mere end dobbelt så dyrt, og det kan ikke finansieres.

Efter den tidsplan, som der nu arbejdes med, så forventes byrådet først i 2026 at tage endelig stilling til, hvilken model der køres med. Der kan opstå yderligere forsinkelser.

Men hvorfor er der behov for at opsige overenskomsten med fonden?

Det er sådan, at en udvidelse skal finansieres ved indtægter fra bygningsejerne i form af en fortsat grundleje i niveau 6,5 – 7,5 mkr. årligt – man har imidlertid ikke kunnet blive enige om den endelige leje endnu, derfor vil kommunen gerne have muligheden for at kunne opsige overenskomsten og starte på en helt frisk.

Set fra fondens side har vi som sådan også et ønske om at der startes på en helt frisk med en helt ny overenskomst. Der er i tidens løb lavet et utal af aftaler om alt muligt på havnen, og det er stort set umuligt at få overblik over alle.

Det er derfor et krav fra vores side, at tavlen vaskes fuldstændig ren for gamle aftaler – om nødvendigt gennem en opsigelse af overenskomsten og indgåelse af en ny. Vi kan også indgå en ny aftale, uden at den gældende opsiges, men det fordrer, at der foreligger en aftale med bygningsejerne.

 

Dagligdagen

Som I kan høre, så er vi for nuværende holdt ganske godt beskæftiget. Det meste kan vi selv håndtere:

• projekteringen af bro 4/5 projektet
• dialog og forhandlinger omkring udvidelsen og ny overenskomst
• dialog og drøftelser med kommunen om tilsyn
• vedtægtsændringerne

Men der er også behov for ekstern assistance:

• i forhold til SKAT vedr. el-afgiftsrefusion har vi fået værdifuld hjælp fra KPMG
• i forhold til høringsskrivelse vedr. helårsbeboelse har vi som nævnt fået rigtig god hjælp fra HORTEN

Alene sidstnævnte har for nuværende betydet advokatomkostninger på omkring 300 tkr. – Helårsbeboerne betaler en del af denne udgift, hvorimod Egå, som har samme interesse som os – deltager desværre ikke. Aarhus Lystbådehavn bidrager i sagens natur heller ikke.

Med helårsbeboelse som en væsentlig indtægtskilde, som yderligere vil stige efter udvidelse, så har vi ikke råd til ikke at gøre noget. Det er en helt absurd sag og alt afhængig af udfaldet, kan det også komme på tale, at vi søger erstatning for udgifterne hos kommunen.

Ved siden af alt jeg har været inde på, så er der også en dagligdag, som skal fungere. Der skal gøres klar til en ny sæson, lige om lidt er det tid til søsætning af de mange både på land, der arbejdes på yderligere implementering og forbedring af vores digitale system, der skal holdes rent på havnen, affald skal håndteres, der er alm. vedligehold – ja, listen er uendelig lang. Thomas vil komme ind på alle disse forhold senere.

Summen alle disse aktiviteter er imidlertid nogle fantastiske rammer for os sejlere, for klubberne på havnen, for de erhvervsdrivende og for de mange gæster som besøger os. Med Den Blå Promenades forlængelse rundt om øen bliver det en endnu bedre oplevelse.

Tak til Thomas og hans personale for en kæmpe indsats.

Tak til de kritiske revisorer for et altid godt samarbejde og en god og konstruktiv sparring.

Tak til KPMG for et rigtig godt samarbejde her i jeres første år som revisor for fonden.

Tak til mine kollegaer i bestyrelsen for et konstruktivt og effektivt samarbejde med gode drøftelser om rammerne for havnens drift og udvikling.

Sidst men ikke mindst en tak til alle jer, som er med til på bedste vis at udfylde rammerne og gøre vores havn til et vidunderligt sted at opholde sig.

LG spurgte, om der var spørgsmål fra salen:

Gunnar Schønfeldt – som sidder i bestyrelsen for foreningen af beboere på Marselisborg Havn – ønskede at kvittere for indsatsen mht. sagen om beboelse på havne. Han mente, at MH havde håndteret det kompetent og handlekraftigt.

Henrik Bonde spurgte, om det er korrekt, at havnen venter med at udvide ved området omring bro 8 pga. havneudvidelsen. CM svarede, at vi ikke ønsker at sætte noget i gang, da vi ikke ved, hvordan det udvikler sig.

Otto Hansen ønskede en afklaring på en teknisk detalje på et billede fra CM’s oplæg.

 

4. Orientering om økonomi, budget og takster

TDF gennemgik resultat 23 og budget 24, indtægter og udgifter, aktiver og passiver samt projektet på bro 4 og 5.

LG spurgte, om der var spørgsmål. Ingen spørgsmål fra salen.

BV aflagde rapport på vegne af de kritiske revisorer: De har haft de nødvendige møder og har fået det nødvendige materiale. Der er en god økonomi i havnen og en god egenkapital. Havnen er godt rustet til fremtiden.

LG: Vi går videre til KPMG.

Mikkel Trabjerg Knudsen, revisor, KPMG: Det er første år, vi er revisorer, og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med ledelsen og bestyrelsen, hvor der har været en åben og ærlig dialog. Processen har forløbet tilfredsstillende med et setup, som understøtter en god rapportering til bestyrelsen. Der er sket justeringer, men der er rigtig god økonomisk styring. Der er en blank påtegning i regnskabet, hvilket er et kvalitetsstempel. Det er vores indtryk, at det er en god og stabil fond.

LG: Vi går videre til TDF samt div. indlæg.

 

5. Havnechefen orienterer

TFD gennemgik årets gang 2023 på havnen: Jim blev sygemeldt, og derfor var vi pressede på bemanding. Af den grund blev Jacob blev ansat.

Slæbestedet blev bygget færdigt. Sommeren var travl og vinterens vejr var barskt.

Munck rykkede ind sidst i 2023 og gik i gang med projekt bro 4 og 5.

Der var en del flere gæster i 2023, når man sammenligner med 2022.

Bro 4 og 5 har været et stort projekt, og det har skabt en ny standard for, hvordan man håndterer nye, store pladser i havnen. De ændrede vandstandssituationer gør, at vi skal tænke dette ind i sådanne projekter.

Vi valgte Munck som entreprenør, fordi de ramte indenfor skiven ift. vores behov, og det har været et godt samarbejde med dem. Tak til Søren Hald og Peter Andersen for deres indsatser.

Miljøerne ved bro 4 og 5 er inspireret af Den Blå Promenade, og pladsen ved bro 5 bliver ændret, så det bliver et rarere sted at opholde sig. Mastekranen er fremover forsat i funktion på samme sted, men master skal håndteres i retning nord/syd.

TDF gennemgik reglerne på kranpladsen ifm. søsætning. Kranen har fået ny vægt, så vægtfordelingen kan nu ses, og vi noterer vægten i databasen.

Vi har fået fleksibel styring af vand; det er en stor og tidskrævende opgave at åbne og lukke for vandet, men nu har vi separeret vandet, og vi er dermed mere fleksible mht. at åbne og lukke for det i de forskellige områder på havnen i forhold til vintersikring.

Compusoft, som er programmet bag vores nye app og database, skal tilpasses og udvikles, men det er også en stor hjælp i hverdagen. Tak til Peter for hans indsats med implementeringen. Vi har udsendt den første elektroniske udsending op til dette møde. Stamdata vil fremgå i appen senere. TDF kom derefter med en kort gennemgang af cWallet.

Næste fase bliver implementering af Compusoft på bro 8, 9 og bro 10.

Vi er i gang med at bygge en ny toiletbygning ved badeklubben, da der var gået rotter i den gamle bygning. Badeklubben har bedt os om at lave en tilsvarende bygning til deres kommende ombygning.

Vi havde en fornemmelse af, at indsejlingen var sandet til, og derfor blev den scannet. Heldigvis ser det ok ud, men der er en sandbanke på vej mod indsejlingen, så man skal holde til bagbord, når man sejler ud af havnen.

Affaldssortering er et stort projekt; vi havde kommunen på besøg, men vi gjorde det bedre, end vi skulle. TDF præsenterede en ny plan over affaldssteder. Der bliver lidt færre affaldsposter, og miljøskuret er det centrale sted.

Mht. de grønne områder på havnen har vi fokus på biodiversitet og nem pasning. Bro 5 får et grønt bælte, et vedligeholdelsesfrit bed, så vi skal bruge færre ressourcer på pasning.

Slæbestedet er færdigt, og der er blevet etableret en god adskillelse mellem kørende og gående.

Marselislampen, der også fungerer som elstander, bliver lavet i en 10 cm højere udgave pga. øget forekomst af højvande situationer på bro 1. I den forbindelse skal der lyde en opfordring til opmærksomhed på sikkerhed omkring el: Der skal bruges ordentlige kabler med jord 1,5 til 2,5 kvadrat alt efter behov.

Vi er blevet endevendt af SKAT ang. el-refusion og det er kort sagt et vanvittigt arbejde.

På havnekontoret er det ikke længere muligt at benytte kontanter, da det er et alt for stort arbejde at håndtere dem.

Spørgsmål fra salen: Der flyder affald i området ved havnekontor. Kan der gøres noget ved det? TDF svarede, at vi forsøger at efterkomme det ved fraktionssortering ude på broerne.

Sonny Moric spurgte, hvad potentialet er i belægningsprocenter. TDF svarede at vi har ventelister til alt. På autocamperpladsen er belægningsprocenten på 130%. Hvad angår sejlere er det meget vejrafhængigt. Med appen vil vi gerne kunne udnytte tiden fuldt ud, for systemet med de gammeldags skilte er for langsomt. Vi venter med digitale skilte, da det er en stor proces.

Spørgsmål fra salen til placeringen af legeområdet: Kan det flyttes væk fra mastekranen af hensyn til sikkerheden? TDF svarede, at placeringen er ikke helt fast, men det er en fin pointe.

 

Indlæg fra Henning Suhr

Henning Suhr er havnens sikkerhedsrepræsentant og han præsenterede sig selv og sin funktion.

Spørgsmål fra salen: Er der hjertestartere på havnen? Henning svarede, at der er hjertestartere på Bådcafe, ved Havnekontor og sejlklubben.

 

Indlæg ved Marselisborg Outdoor

Ulla Ramer Mikkelsen præsenterede Marselisborg Outdoor, hvor man kan træne udendørs på Marselisborg Havn.

 

Indlæg ved Aarhus Eventyrsejlere

Aarhus Eventyrsejlere præsenterede deres forening: De er en folkeoplysende, frivillig forening. Formået er, at man skal ud og have oplevelser på vandet.

 

Indlæg ved SEEK Festival

Angelo Bannister fortalte, at der er SEEK Festival igen til sommer. Han takkede for to gode år med SEEK.

 

Indlæg ved Kunstforeningen Marselisborg

BV præsenterede foreningen og dens kommende projekter: Et nyt kunstværk på Strandengen og en fremtidig kunstpark på havnens område.

 

6. Indkomne forslag /spørgsmål

LG: Vi er kommet til punktet ”Indkomne forslag”. Der er ingen.

 

7. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen og af kritisk revisor

På valg til bestyrelsen er Carsten Mikkelsen, Povl Nielsen og Søren Hald. Alle blev genvalgt.

På valg til kritisk revisor er Henrik Jensen. Henrik blev genvalgt.

 

8. Eventuelt

Intet under dette emne.

 

CM takkede for et godt pladshavermøde.